Det er nu mærkeligt, at der er nogle dage som bare ikke vil fungerer.
De strider bare imod en, man får ikke lavet det man skulle. Har dog handlet og var skuffet over at min Netto ikke havde Mou suppe på tilbud i denne uge.
Så har jeg self også fået vasket 3 omgange meget tøj. Det var rart. Det er sådan at vores vaskekort har været spærret, og nu har vi så fået et nyt. Jeg kan se på vores kvittering at vi slet ikke har vasket i Nov - altså ikke i maskine. Vildt. Det er sikkert sundt for økonomien.
Men jeg har slet ikke fået læst noget. Jeg kan ikke koncentrere mig. Jeg har prøvet flere gange i dag. Onsdag tager jeg på læsesal. Jeg er bagud i min læsning. Så meget bagud. Alle mine tanker er alle andre steder.
Jeg har kun lyst til at høre musik, hele tiden, bare høre musik, sidde og lytte og blive inspireret.
Jeg har lyst til at skrive, skrive noget spændende, noget jeg synes er sjovt. Det er mærkeligt.
Det er ikke en studiedag. Jeg hader at have fri om mandagen. Please at jeg i næste semester har skema om mandagen. Mine mandage er som søndage.
Dumme mandag. Ikke fantastiske mandag, bare dum.
Det er sådan en dag man bliver i tvivl om ens telefon er gået død fordi der er ingen som kontakter en, eller skriver tilbage på en lille reminder man har sendt omkring noget. Jeg tænker for meget over tingene.
Selvom jeg har fået en pakke af min mor, hvori der var en lyskæde og noget til at lave julepynt af, og nogle søde abrikoser. Det var hyggeligt synes jeg. Mums.
Hvornår begynder man at føle sig den alder man er.
Jeg kan ikke helt finde ud af hvor gammel jeg egentlig er. Er jeg virkelig 22, burde jeg ikke være kommet længere i mit liv og mine tanker?
Eller er jeg virkelig kun 22, efter alt det jeg har oplevet og erfaret og undret mig over.
Hvornår føler man sig rigtig virkelig den alder og som det menneske man er, uden at være i tvivl.
Jeg tænker tit at når jeg engang får en mand og et etableret liv, med hus og barn/børn. Så ved man mere om hvad livet er. Man ved hvordan det føles at elske et andet menneske fordi det er et man selv har skabt. Man ved hvor ens standpunkter er - eller gør man.
Det er en forvirrende tanke. Det er tit derfor jeg ikke tænker over sådanne ting. Det gør mig forvirret og på en måde trist. Men hvorfor..
Man kender alle følelsen af at man føler sig ældre end dem der f.eks går på gymnasiet nu. Det er man jo også. På en måde ser de enormt små ud nu - altså dem der går på gymnasiet. På den anden side er de jo voksne, når man ser dem i en seriøs sammenhæng, som f.eks i et fotoalbum fra et landsmøde.
Man tænker over om man opnåede det man ville, da man var den alder man tænker tilbage på.
Men på den anden side, skal man bare tænke positive tanker og huske, at man ikke var hvor man er i dag, uden ens fortid.
Sket er sket. Både gode og dårlige ting. Men de skaber den man er. Så er det bare man håber at folk kan lide det.
Jeg tænker tit over de mennesker som man ikke selv kan li. Det kan man jo ikke komme udenom, der er altid nogle mennesker som på en eller anden måde, bare ikke siger en noget. Jeg håber bare for dem, at de finder de mennesker som de fungerer sammen med.
Jeg håber jeg har fundet de mennesker jeg fungere sammen med. Jeg håber at folk kan lide mig, eller i det mindste respektere mig.
Nu til aftenens sang, for jeg har været undervejs med dette indlæg hele aftenen og kan ikke finde ud af hvad aftenens sang er. Jeg har en sang på hovedet som jeg ikke kan smide herind. tænke tænke.
Hurtigt går det, og jeg finder noget yderst interessant. Her er det. Og Skøn er det at lytte på.
SÅ skal vi vist, for at minde sommeren have en af mine yndlingssange i sommers ind også, Jeg fik synet op for Dirty Projectors da jeg så dem på Roskilde, det er sådan en koncert man er glad for at man tog til. Kæft det var en af de bedst koncerter jeg har set uden at vide hvad jeg egentlig kunne forvente. Men de har så mange skæve ting i deres musik som tiltaler mig. Det skiller sig virkelig ud.
Har ikke engang set den her video til den sang. Men elsker den sang altså.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar