En pige boede med hendes far og mor, og nød tilværelsen i et lille rødt hus med en dejlig grøn have og en stor hængebirk. Alle elskede hinanden højt, nød hinanden, nød livet og alt var fryd og gammen. Pigen var god i skolen, havde gode venner, spillede en masse musik, havde haft en stor rolle i en musical, var med i et skønt kor, og elskede at synge og tage billeder.Men en dag skete der noget skelsættende i hendes liv. På en ellers smuk sommerdag i August i 2003, døde faderen pludseligt af en blodprop i hjertet. Da hun fik det at vide i et klamt lille hospitalsrum, faldt hun sammen på gulvet, ligesom hele verdenen omkring hende også faldt sammen. ”Sådan noget sker ikke i vores liv, han kan ikke tillade sig bare at dø”, var tankerne der umiddelbart spredte sig i den lille teenagehjerne, samt vrede og sorg. Der spredte sig en tomhed indeni. En sort sky svævede over hoved på pigen, og det første år uden faderen var præget af tomhed. Livet stod stille, koncentrationen manglede, hukommelsen svigtede og ligeså gjorde gnisten i livet og det hele virkede sort og dystert. Mange dage gik med blot at møde op i skolen, tage hjem og sove eftermiddagen væk på sofaen, mens natten blev brugt på at høre musik og skrive om hvor uretfærdigt livet er. Det tog lang tid at komme tilbage til overfladen, og at acceptere at livet ikke altid flasker sig. Dette var en episode som skulle bearbejdes og dette blev den ved hjælp af en psykoterapeut for en kortere periode, og en sorggruppe gennem flere år. Pigen og moderen havde en stor kærlighed til hinanden, og var gode til at hjælpe hinanden igennem den svære tid, og prøvede at holde hinanden og modet på livet oppe.At have døden så tæt på livet allerede som 15 årig er ikke noget nogle skulle opleve. Efterfølgende gjorde det trods alt pigen og hendes mor, meget stærke og mange meninger om livet kom frem i lyset. På nogle punkter blev pigen stærkere, og på andre punkter følte hun sig langt mere sårbar og følsom både på godt og ondt, og kontakten med følelserne var altid til stede.
Pigen og moderen er nu blevet stærke og har et endnu tættere bånd end før i tiden. Pigen prøver nu at føre så meget af sin far ud i livet, og prøver at viderefører det fantastiske kvaliteter han indeholdte, igennem hende selv. Han var det bedste menneske i verden, og den bedste far nogle kunne ønske sig. Han var sjov, kærlig, ærlig, og helt igennem et godt, elskeligt menneske. Man skulle ikke kende ham i særlig lang tid, før man holdt umådeligt meget af ham. Han havde en helt speciel effekt på mennesker og var nysgerrig på mennesker, ligesom hans datter. Han sagde hvad han mente og alle respekterede det han sagde, og han kunne sige de mærkeligste ting, som enhver anden ikke ville have kunne sige til mennesker, uden at de blev provokerede.Faderen var meget kreativ, og gik op i at være kreativ og produktiv. Han malede og tegnede og interesserede sig for grafisk og interaktivt design, og en af hans største interesser var at fotografere. Han tog billeder på livet løs af stort og småt, mærkelige motiver, mennesker osv. Men faderen nåede desværre aldrig at lære pigen, alle de ting hun gerne ville lære, indenfor den kreative branche. Derfor har det taget tid for pigen at turde, for alvor, at gå i gang med nogle af de kreative projekter, da det føltes for tæt på og det var for svært at håndtere, samtidig med at hun var bange for ikke at leve op til dét, hun skulle føre videre. Det har derved også taget tid at indse at tingene ikke kommer af sig selv, og hvis man vil arbejde med noget kreativt, er det bare med at komme i gang med at øve sig og blive bedre. Det prøver pigen så vidt muligt på nu, og hun elsker som hun altid har elsket, at være kreativ, og stræber nu på at skule arbejde med det kreative og praktiske på et højere niveau, og håber på, at drømmene og gåpåmodet vil føre hende den rette vej.
At stå på egne ben, og turde at tage så langt ud i verdenen, lige såvel som at prøve at lade være med at være bange for døden eller bange for at miste igen krævede meget, og da pigen tog ud at rejse i 3 måneder alene var det for at udvikle sig og lære sig selv at kende, samt at prøve at opbygge selvværdet. Pigen valgte at tage af sted alene, da hun brændte for at komme ud og opleve verden, og ingen skulle stoppe hende, selv ikke en manglende rejsepartner. Nu prøver hun at se på livet som en stor rejse og gå målrettet efter det hun vil, og prøver så vidt muligt at udtrykke livets rejse på en kreativ måde.
