mandag den 28. februar 2011

Mandage og Musik

Mandage er min absolut hadedag. Ikke fordi weekenden er slut, men fordi endnu en uge starter. Og mine mandage har indtilvidere været fyldt med ingenting, og der er altså intet værre end at starte en uge med ingenting..!

Så er det godt at jeg var i Stereo Studio i fredags og fik købt cd'er for første gang i mange mange MANGE måneder. Og jeg måtte selvfølgelig begrænse mig og kun købe 5 cd'er pga en meget smal økonomi.
Beach House - Teen Dream måtte jeg eje. Og forholdsvis billig også.. MUMS. Og den er fantastisk.
Agnes Obel - Philharmonics var også et must for mig.
Bon Iver - For Emma Forever Ago har også været en cd jeg har ville eje i lang tid. Den er jo bare helt fantastisk. Det er et helt univers.
Sia - Some People Have Real Problems er en cd som jeg længe har tænkt at jeg ville købe. Men jeg blev faktisk lidt skuffet. Den var meget mere poppet end jeg lige kunne huske.
I Got You One Tape har jeg aldrig rigtig fået lytte til. Men min veninde rådede mig til at købe den der hedder 2. Og jeg er faktisk blevet bidt.

CD'er jeg mangler:
Den helt nye med Lykke Li som udkommer i dag - eller er det i morgen. De spillede den i SS og det var forbløffende godt.
Treefight for Sunlight - A Collection of Vibrations For Your Skull har jeg jo længe synes var fantastisk. Nu skal jeg så bare have investeret i hele cd'en med titlen: A Collection of Vibrations For Your Skull.
Chimes & Bells skal jeg også på et tidspunkt have fingrene i.
Det samme gælder Giana Factorys Save The Youth.
Og Warpaints The Fool er også på ønskelisten.
Muligvis også Murders Gospel of Man må man hellere få fat i.
Det samme gælder for de seje damer hhv Joan As Police Woman, og PJ Harveys nye cd'er.

MUMS for musik. Det kan redde enhver mandag.
Selvom jeg desværre ikke kunne se Oscars i går, så kan jeg heldigvis se det nu her til aften på Dr2. Mums.. Men der er nu en særlig stemning ved at se det om natten, det må jeg prøve at se om jeg kan gøre næste år.!


Jeg vil indrømme at jeg så X-Factor i Fredags selvom man som musiker og musikinteresseret burde bande over dette program.
Men jeg er lykkelig over at jeg så det da jeg derved blev introduceret for dette fantastiske nummer. Det er SÅ smukt..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar