søndag den 9. januar 2011

Seriøsitet

Har været på læsesal hele dagen - eller indtil de lukkede allerede klokken 16. Surt når man godt kunne havr brugt mere tid der og surt når de åbenbart plejer at have åbent til klokken 22, men det skal jo også være søndag en gang om ugen.
Så jeg har været rigtig seriøs hvilket jeg burde have været i flere dage da jeg får udleveret eksamensopgave i morgen, og den skal afleveres torsdag klokken 12 - eller var det 13.
Nu vil jeg bare i det hele taget være mere seriøs med mange ting. Det er et nyt år og så videre og jeg havde lovet mig selv at skulle spille klaver en time hver dag. Det er det ikke helt blevet til. Men nogle gang er nytårsforsætter jo også bare noget værre noget. Det er bedere at beslutte sig for noget, den dag man er klar, og ikke bare fordi det er mandag, eller et nyt år, eller en ny måned, eller en ny kæreste, eller nye par sko,  eller en ny bog, eller en ny cd, eller nye venner, eller ny ny ny ny.
Så den dag jeg har lyst, begynder jeg at spille klaver en hele time hver dag. Måske bliver det fra på fredag, måske først i næste uge. i næste uge ved jeg i det mindste at jeg har fri, så jeg skal lege med logic og spille klaver. BUM.

Til gengæld var jeg enormt useriøs torsdag aften da det endte med en tur på Rust for at se et band, som ikke var helt så godt som jeg forventede, og de må have haft en dårlig lydmand. Hvorefter vi endte på Café Funke. Derefter blev fredag også useriøst da en tur hen for at sige "god tur på højskole" til en af mine veninder, endte i øl og en tur på sygeplejerskolens fredagsbar.

MEN jeg har også været lidt seriøs og fået redigeret lidt i billeder. Mest har jeg gjort billeder pænere fra diverse festen, og ikke eksperimenteret så meget. Men her kommer da et par stykker af de sjove fra min Flickr.

Hair

movement

red light


Og så en sang jeg har lyttet til de sidste par dage - ud over at jeg har hørt meget Kings Of Convenience fordi det er godt at læse til.
Men så har jeg altså fået lyttet lidt på denne:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar