Life is a bitch and then you die.

Både fysiske og moralske tømmermænd har præget denne weekend. Pyyh.
Og jeg begynder at tvivle på om mænd har følelser. Ellers er det bare dem jeg støder ind i som er følelseskolde eller har for meget i sig selv. Men fordi det er så længe jeg har mødt nogle som rent faktisk care. Så er mænd med følelser noget der kun findes i en anden verden.
Og det passer jo heller ikke. Har jo så mange veninder  med fantastiske kærester som elsker dem overalt på jorden. Og jeg har venner som har kærester som de jo forguder og elsker. Så når en af mine venner sidder til fest i går og fortæller mig om hvor meget han elsker hans ekskæreste, men de fungere ikke sammen. Og han spørge om han skal ringe til hende. Så siger jeg at "Let love lead the way.". Senere får jeg så at vide, at der er så meget kærlighed at de skader hinanden. - så skal man jo heller ikke være sammen, eller hvad eller hvad.

Pyyh.